Patientvejledning Spiral

Patientvejledning Spiral

En spiral skal anlægges i første halvdel af menstruationscyklus. Mod smerter anbefales 1g panodil og 400mg ibuprofen 1 time før anlæggelsen.

Der tilbydes lokalbedøvelse ved anlæggelse. Det er almindeligt, at der kan være lidt pletblødning i dagene efter spiralanlæggelsen, og lidt ømhed på dagen for anlæggelsen.

Det er almindeligt med pletblødning/uregelmæssig menstruation i op til 3-6 måneder efter anlæggelse af hormonspiral. Kobberspiral kan give anledning til øget blødning og forværring af menstruationssmerter.

Du bør de første 4 dage efter anlæggelsen undgå havbad/karbad/svømmehal samt tampax/menstruationskop. Du må gerne gå i brusebad og bruge bind/trusseindlæg. Hvis du har samliv, skal du bruge kondom de første 4 dage. Dette er for at minimere risikoen for infektion.

Hvis du oplever feber, ildelugtende udflåd eller vedvarende nedre mavesmerter, skal du kontakte læge. Du skal også kontakte læge ved graviditetssymptomer. Ca. 5-10 ud af 1000 kvinder får en infektion efter spiralanlæggelse (de første 3 uger efter). Ca. 2-3 ud af 1000 bliver gravide i løbet af 1 år, hvoraf det hos 1 ud af 1000 er udenfor livmoderen.

Hvis spiralen er anlagt indenfor 7 dage efter start af menstruation, virker præventionen med det samme.

Ganske sjældent kan spiralen udstødes eller displaceres. Du er så ikke beskyttet mod graviditet. Det vil ofte give smerte og (for hormonspiralerne) tiltagende blødning. Det er så vigtigt, du bliver henvist til kontrol af placeringen.

Spiraler beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.

Almindelige bivirkning til hormonspiralen er pletblødninger, hovedpine, humørsvingninger, brystspændinger, uren hud og nedtrykthed. Bivirkningerne aftager oftest indenfor de første måneder. Sjældent kan ses egentlig depression (ca. 10-20 ud af 1000 kvinder). Det er vigtigt, at du reagerer, hvis du skulle oplevet dette mhp. at få spiralen fjernet.

Almindelige bivirkning til kobberspiralen er kraftigere menstruationer, mere langvarige menstruationer, kraftigere menstruationssmerter samt pletblødninger mellem menstruationerne. Bivirkningerne aftager oftest over tid.

Det kan være en fordel at undgå menstruationskop og tampax, så du ikke utilsigtet kommer til at trække spiralen ud. Såfremt du ønsker at bruge tampax og/eller menstruationskop, kan trådene klippes helt korte, så du ikke risikerer utilsigtet at trække spiralen ud.

Kontakt

Tidsbestilling

Mandag til torsdag 8.00-11.00

Konsultation

Mandag
08.00 - 17.00
Tirsdag - Torsdag
08.00 - 15.00
Fredag - Søndag
Lukket

Hjemmeside

Mingynaekolog.dk

Ydernummer 203432

CVR nr. 41271159