Patientvejledning Menopausal hormonterapi

Årene op til overgangsalderen kaldes perimenopausen. Perimenopausen er karakteriseret ved svingende og ustabile hormonniveauer. En kvinde er postmenopausal, når menstruationen er udeblevet i 1 år. Postmenopausalt er hormonniveauerne typisk stabilt lave.

Menopausal hormonbehandling (MHT) dækker behandling i såvel perimenopausen som postmenopausalt. De klassiske symptomer på svingende eller lave hormonniveauer er hedeture, svedeture, søvnproblemer, muskel-, led- og knoglesmerter, nedsat lyst til samliv, tørhed af slimhinder, humørsvingninger, let til tårer, nedsat overskud og hjernetåge. MHT kan lindre disse gener.

Fordele

• Lindrer symptomer og bedrer livskvalitet
• Beskytter mod knogleskørhed, mens behandlingen tages
• Nedsat risiko for åreforkalkning, hvis behandlingen opstartes før 60-års alderen og mindre end 10 år efter menopausen

Risici og bivirkninger

• Øget risiko for brystkræft (0,5-2 ekstra tilfælde pr. 100 kvinder ved 5 års behandling)
• Øget risiko for kræft i livmoderslimhinden (5 ekstra tilfælde pr. 1000 kvinder ved 5 års cyklisk behandling, 3 færre tilfælde pr. 1000 kvinder ved 5 års kontinuerlig behandling)
• Diskret øget risiko for kræft i æggestokken (1 ekstra tilfælde pr. 1000 kvinder ved 5 års behandling)
• Let øget risiko for blodprop i ben (DVT) og slagtilfælde.
• Ved opstart efter 60 års alderen er der øget risiko for blodprop i hjertet ved kombinationsbehandling
• Øget risiko for demens ved opstart af behandling efter 65 års alderen

Hvordan gives MHT?

MHT gives enten som cyklisk regime eller som kontinuerligt regime. Da risikoen for brystkræft er større end risikoen for kræft i livmoderslimhinden, er gestagen i cyklisk regime at foretrække fremfor kontinuerligt regime.

Ved cyklisk regime gives gestagen periodisk, og det er forventeligt med blødning. 

Ved kontinuerligt regime gives gestagen kontinuerligt. Der må ikke være blødning på kontinuerligt regime. Ved blødning skal dette udredes i pakkeforløb via egen læge.

Behandlingsmål

Laveste dosis af østrogen med tilstrækkelig symptom lindring. Dosis titreres efter 3 måneder. Behandlingens varighed er individuel og afhængig af fortsat behov. Ved ønske om at stoppe MHT anbefales gradvis nedtrapning over 3-6 måneder. Lokalt vaginalt østrogen kan anvendes livslangt uden risici. Pga. øget risiko for kræft efter mere end 5 års behandling, anbefales forsøg på nedtrapning efter 3-5 år.

Kontrol og opfølgning

Behandlingen monitoreres på behandlingseffekt. Blodprøver og ultralyd er ikke indiceret, hvis kvinden er blødningsfri eller bløder som forventet på cyklisk gestagen. Der er ikke behov for øget screening for brystkræft.

Hvem kan ikke få MHT?
Kvinder med tidligere brystkræft, udiagnostiseret blødning fra skeden, aktiv blodprop i en dyb vene, nyligt slagtilfælde eller blodprop i hjertet, alvorlig leversygdom og visse typer af hjertesygdomme. Behandlingen bør desuden initieres tidligt efter menopausen, da risikoen er lavere.