Patientinformation - Lichen simplex chronicus

Patientinformation - Lichen simplex chronicus


Lichen simplex chronicus (neurodermatitis) er betegnelsen for et eksem på de ydre kønsdele. Det rammer ofte yngre voksne eller sjældnere midaldrende. Nogle har tidligere i livet haft børneeksem. Årsagen til lichen simplex chronicus er ukendt, men stress kan udløse og forværre eksemet. Der er ikke tale om allergi.

Det helt dominerende symptom er kløe. Det er karakteristisk, at man klør sig ubevidst om natten. Huden på de ydre kønsdele bliver fortykket, og samtidig kan huden være skællende og rød. Huden kan i perioder være forkradset med små sår.

Diagnosen stilles ved inspektion med fund af en eksem tilstand på et begrænset område af huden. Det er sjældent nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Man kan eventuelt tage en lille vævsprøve i lokalbedøvelse, hvis en anden diagnose skal udelukkes.

De fleste patienter med lichen simplex chronicus kan hjælpes med en kombination af salve behandling og rådgivning.

Dato:

Indledende behandling af ydre kønsorganer:

1.-4. uge           Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g om aftenen før sengetid.

5.-8. uge           Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g hver 2. aften.

9.-12. uge         Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g 2 gange om ugen.

13.-16. uge       Smør med Dermovat salve 0,5mg/g 1 gang om ugen.

Herefter pauseres behandlingen med dermovat salve.

Vi anbefaler tillige, at du anvender fedtcreme med mindst 70% fedt og uden parfume f.eks Warming critical care eller Locobase Repair. Fedtcremen påsmøres 2 x om dagen, gerne mere. Du skal dog være opmærksom på, at fedtcremen kan hæmme optagelsen af Dermovat salve, så pauser den fede creme minimum 4 timer før påsmøring af Dermovat salve.

Det er vigtigt så vidt mulig undlade at kradse og klø i forandringerne, da det i sig selv er medvirkende til at vedligeholde tilstanden. Du kan eventuelt de første 14 dage af behandlingen tage tablet cetirizin 10mg til natten mod kløe (antihistamin). Det er et håndkøbspræparat.

Dermovat salve 0,5 mg/g er en stærk hormonsalve, man bør derfor ikke få udskrevet mere end 30 g af salven ad gangen. Det er sikkert at bruge ca. max. 30 g de første 3 måneder.

Ved mere kronisk forløb kan man igen anvende steroidbehandlingen i en periode, eller i fast lav vedligeholdelsesdosis. Man kan også som alternativ forsøge at anvende Protopic salve.

Der er normalt ikke behov for regelmæssig kontrol. Hvis symptomerne ikke bedres på salve behandlingen, kan det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt hos læge.

Kontakt

Tidsbestilling

Mandag til torsdag 8.00-11.00

Konsultation

Mandag
08.00 - 17.00
Tirsdag - Torsdag
08.00 - 15.00
Fredag - Søndag
Lukket

Hjemmeside

Mingynaekolog.dk

Ydernummer 203432

CVR nr. 41271159