Lichen Sclerosus er en kronisk, ofte kløende autoimmun hudsygdom. Huden bliver ofte bleg eller hvid, enten pletvis eller mere eller mindre omfattende hele området fra klitoris til anus. Der kan komme bristninger, fissurer i huden og huden kan skrumpe, så skedeåbningen snævrer ind. Ved behandling kan generne forsvinde eller holdes nede.
Dato:
Indledende behandling af ydre kønsorganer:
1.-4. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g om aftenen før sengetid.
5.-8. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g hver 2. aften.
9.-12. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g 2 gange om ugen.
Herefter fortsætter du med vedligeholdelses dosis 1 gang om ugen, hvis ikke andet er aftalt. Behandlingen er livslang,
Smør med salven i et tyndt lag (mængde: svarende til en ært/streg af salve på pegefingerens yderste led). Du skal anvende salven i hele området på begge sider af de indre kønslæber og smør helt ind til kønskransen, op omkring klitoris og gerne under forhuden på klitoris. Hvis dine gener også sidder i mellemkødet og omkring anus, skal salven også anvendes her.
Vi anbefaler tillige, at du anvender fedtcreme med mindst 70% fedt og uden parfume. Fedtcremen påsmøres 2 x om dagen, gerne mere. Du skal dog være opmærksom på, at fedtcremen kan hæmme optagelsen af Dermovat salve, så pauser den fede creme minimum 4 timer før påsmøring af Dermovat salve.
Øvrige råd:
Du får størst glæde af behandlingen, hvis du følger skemaet. Idet du anvender en meget lille dosis Dermovat salve på et afgrænset område, er det ikke skadeligt at bruge Dermovat salve.
Hvis du i perioder får opblussen af gener, kan du anvende Dermovat salve dagligt i op til 7 dage. Hvis generne ikke forsvinder, trods brug af Dermovat salve, bør du kontakte din læge. Ligesom vi anbefaler, du bliver tilset, hvis der opstår sår, som ikke vil hele, eller hårde partier i området.
Vi anbefaler, at du bliver kontrolleret med jævne mellemrum f.eks. årligt eller hvert 2. år afhængig af sværhedsgrad. Denne kontrol varetages ofte af din praktiserende læge.
Konsultation
Hjemmeside
Mingynaekolog.dk
Ydernummer 203432
CVR nr. 41271159