Lichen Planus er en kronisk hud og slimhinde lidelse af ukendt årsag. Der kan ses kløende udslet på huden, måske hvide områder med tør cigaretpapirlignende hud. I munden kan ses røde og hvide forandringer ledsaget af svie og brænden. På kønslæberne er generne oftest svie, kløe og brænden samt smerter ved samleje. Slimhinden kan være meget sart og højrød eventuelt letblødende, men også hård og hvid pga. nedsat pigment. Der kan ses forandringer i skeden med en del farvet udflåd. Det kan blive snævert og skrumpe. Det er sjældent, at alle områder afficeres hos samme kvinde. Behandlingen tilsigter at få generne til at aftage og holde dem nede.
Den endelige diagnose stilles ved en lille vævsprøve i lokalbedøvelse.
Dato:
Indledende behandling af ydre kønsorganer
1.-4. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g hver morgen og aften før sengetid
5.-8. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g hver aften
9.-12. uge Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g 2 gange om ugen (f.eks. mandag og torsdag)
Du skal bruge svarende til en streg af salve på pegefingerens yderste led.
Hvis der er forandringer i skeden, bliver du også behandlet vaginalt med et suppositorium eller med rektalskum. Det er fremstillet til brug i endetarmen, men er velegnet til skeden, og der ikke findes et specifikt produkt hertil. Det løber dog lidt ud.
1.-2. uge Suppositorium hydrocortison eller Budesonid rectalskum indføres i skeden hver aften til sengetid
3.-4. uge Suppositorium hydrocortison eller Budesonid rectalskum 2 gange om ugen
Vedligeholdelses behandling
Smør med Dermovat salve 0,5 mg/g 1 gang om ugen
Brug blødgørende creme morgen og aften f.eks. Warming critical care, Locobase repair eller Decubal. For at mildne de umiddelbare gener kan man anvende Xylokaingel 2%, som kan lindre smerter.
Brug Ovestin creme 2 gange om ugen, hvis vi har aftalt det.
Det er vigtigt, at du undgår udtørring af hud og slimhinde. Anvend f.eks. oliven- eller mandelolie i stedet for sæbe og gerne på en tot vat/vatrondel, som du tørrer dig med, før du går i bad. Undgå sæbe omkring kønslæber og skede indgang.
Vær opmærksom på evt. sår, der ikke heler hurtigt. Du bør da kontakte din læge. Når du er kommet på vedligeholdelses behandling, bør du kontrolleres én gang om året. Du får størst glæde af din behandling, hvis du følger skemaet.
Dermovat er en stærk hormonsalve, man bør derfor ikke få udskrevet mere end 30 g af salven ad gangen. Det er sikkert at bruge ca. max. 30 g de første 3 måneder og derefter ca. max 30 g om året, lidt afhængig af hvor svære symptomerne er.
Konsultation
Hjemmeside
Mingynaekolog.dk
Ydernummer 203432
CVR nr. 41271159