Patientinformation - Egen undersøgelse af vulva

Denne patientinformation viser dig, hvordan du udfører en undersøgelse af din vulva. Den erstatter ikke undersøgelse af en læge.

Hvad er kræft i vulva?

Kræft i vulva er sjælden. Den afficerer huden i vulva, som består af kønslæberne, klitoris og mellemkødet. Kræft i vulva opstår hyppigere hos kvinder med lichen sclerosus, lichen planus eller dysplasi i vulva. Hurtig diagnose af kræft i vulva forbedrer langtidsoverlevelsen og mindsker behovet for ekstensiv behandling.

Hvem er i øget risiko for at udvikle vulva kræft?

Kvinder over 75 år, rygere, og kvinder kendt med lichen sclerosus, lichen planus, dysplasi i vulva (VIN), Pagets sygdom, tidligere livmoderhalskræft eller celleforandringer i livmoderhalsen, HIV positive, patienter med svækket immunforsvar samt patienter med systemisk lupus erythematosus.

Hvad er tegnene og symptomerne på kræft i vulva?

• Vedvarende kløe i vulva > 1-måneds varighed
• En rift eller et sår i vulva, som ikke vil hele
• Forandring/frembuling i vulva
• Uforklarlig blødning eller blodpletter i udflåd
• Brænden ved vandladning
• Fortykket, hævet, hvide, røde eller mørke hud pletter
• Enhver ændring i størrelse, form, farve eller tekstur af et modermærke eller en hudforandring i vulva

Hvorfor skal jeg foretage egen undersøgelse af vulva?

Der er ikke et screeningsprogram for vulva kræft. Hvis du vurderer din vulva regelmæssigt, kan det hjælpe dig med at opdage forstadier eller kræft tidligt i forløbet. Det er særligt vigtigt, hvis du er i øget risiko for vulva kræft.

Hvor ofte skal jeg undersøge min vulva?

Eksperter mener, at egen undersøgelse 1 gang/måneden er tilstrækkeligt. Herudover ved tegn eller symptomer.

Hvordan laver jeg en egen undersøgelse af vulva?

Find et sted hvor du føler dig komfortabel og privat f.eks. i et badeværelse eller soveværelset med god belysning. Enten kan du lægge dig ned eller også kan du sætte en fod på en stol, mens du står op i en position, hvor du kan se vulva med dine ben spredt. Du kan undersøge dig selv ved at se og føle. Brug et håndspejl eller din mobiltelefon. Gå systematisk til værks. Tjek toppen af pubesbehåring og gå herefter huden igennem på kønslæberne, ved klitoris og i mellemkødet.

Spred kønslæber med dine fingre. Den normale vulva er brun, rød eller pink, uden hvide eller højrøde områder. Se efter nye vorter eller modermærker. Se i hudfolderne ved klitoris. Se ved skedeindgangen ved at sprede de små kønslæber. Se og mærk huden på mellemkødet omkring anus igennem. Det er vigtigt at se mellem de ydre og indre kønslæber, da nogle læsioner gemmer sig i hudfolderne.

Hvad skal du kigge efter?

• Ændringer i hudfarven som hvidfarvning eller øget pigmentering
• Fortykkelse af huden eller ru hud
• Nye vorter eller fortykkede områder eller skintags
• Sår eller rifter i huden, som ikke vil hele
• Vedvarende kløe eller ømhed, som ikke responderer på lokalbehandling

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har nye eller forværrede symptomer?

Hvis du har lichen sclerosus eller lichen planus, og du er i vedligeholdelsesbehandling med steroidcreme, da skal du bruge din steroidcreme dagligt i op til 3 uger. Hvis der ikke er forbedring i dine symptomer, skal du kontakte din læge for en hurtig tid. Hvis du har lichen sclerosus eller lichen planus, og du allerede er i steroidbehandling dagligt, så skal du kontakte din læge mhp. en hurtig tid. Hvis du tidligere har haft diagnosen dysplasi i vulva, skal du kontakte din læge for en hurtig tid. Hvis du aldrig har fået diagnosticeret vulva hudsygdom, skal du kontakte din egen læge for en hurtig tid. De fleste forandringer i vulva er ikke kræft, men du bør vende abnormiteterne med din læge.