Patientinformation - Udredning af celleforandringer på livmoderhalsen


Patientinformation - Udredning af celleforandringer på livmoderhalsen

Du har fået foretaget en kikkertundersøgelse (kolposkopi) af livmoderhalsen, samt fået taget nogle små vævsprøver fra livmoderhalsen samt en prøve fra livmoderhalskanalen.

Efter undersøgelsen kan det bløde frisk de næste dage. Der kan komme lidt murren og uro i underlivet, men de fleste har ingen gener efter prøverne. Hvis der er rigelig blødning fra biopsistedet, kan der oplægges en meche i skeden. Det er en lang gaze strimmel, som trykker mod de små sår på livmoderhalsen. Den skal fjernes efter 6 timer.

Du bør de første 4 dage efter prøvetagning undgå havbad/karbad/svømmehal samt tampax/menstruationskop. Du må gerne gå i brusebad og bruge bind/trusseindlæg. Hvis du har samliv, skal du bruge kondom de første 4 dage. Dette er for at minimere risikoen for infektion.

Du får svar på prøverne og plan for det videre forløb på mit.dk efter ca. 14 dage.

Svaret kan være:

  1. At der ikke er nogle (eller så lette) celleforandringer, at det ikke er nødvendigt at behandle. Du skal eventuelt have lavet en ny celleprøve efter 1 år.
  2. At der er celleforandringer, og at du om 6 måneder skal have gentaget samme undersøgelse, da forandringerne kan forsvinde af sig selv.
  3. At du skal have lavet et keglesnit, hvor forandringerne hos langt de fleste fjernes fuldstændigt ved indgrebet.
  4. At prøverne ikke er repræsentative, og at vi derfor anbefaler et keglesnit eller nye prøver mhp. sikker diagnostik.

Du skal selv bestille til til opfølgning via laegevejen. Alternativt kan du ringe til klinikken i telefontiden og bestille tid til opfølgningen.

Kontakt

Tidsbestilling

Mandag til torsdag 8.00-11.00

Konsultation

Mandag
08.00 - 17.00
Tirsdag - Torsdag
08.00 - 15.00
Fredag - Søndag
Lukket

Hjemmeside

Mingynaekolog.dk

Ydernummer 203432

CVR nr. 41271159